Yoghurt
Sæson: Hele året Som andre surmælksprodukter fremstilles yoghurt af mælkesyrebakterier, der omdanner mælkens sukker (laktose) til mælkesyre. Ved at lave den selv, får du præcis den konsistens, syrlighed, fedtprocent og proteinindhold, du ønsker.
Mælkesyrebakterierne i yoghurt er såkaldt termofile (varmeelskende) bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 45 grader. Yoghurt-mælkebakterier trives optimalt ved en jævn temperatur på 42 grader.
AfHenry OlsenIngredienser
Den eneste forskel på yoghurt naturel og græsk/tyrkisk yoghurt er konsistensen. Græsk yoghurt er drænet for en del af valleindholdet for netop at opnå en tykkere og mere cremet konsistens.
Her er to enkle metoder til, hvordan du laver græsk yoghurt af yoghurt naturel. Metoderne kan bruges hver for sig eller i forlængelse af hinanden, hvis du ønsker en ekstra tyk konsistens:
1. Opvarm mælken til 85 grader og hold temperaturen i 30 minutter. Køl derefter mælken til 42 grader og sæt gang i syrningen (pkt. 3 i opskriften).
2. Dræn den færdige yoghurt i køleskab i 3-18 timer i sigte/dørslag foret med osteklæde/stofble eller i en speciel græsk yoghurtsigte, ”Greek yogurt Maker strainer” (kan pt. kun købes i udenlandske netbutikker).
Frugt-yoghurt
Der er ingen grund til at betale overpris for mejeriernes stærkt sukkerholdige frugt-yoghurt, når du kan lave den langt bedre og billigere selv:
Blend 4 spiseskeer frugt/bær i foodprocessoren og tilsæt evt. lidt sukker til sødmen er tilpas. Rør puréen sammen med 2 dl. yoghurt.
Især jordbær, hindbær, bananer, kirsebær, solbær, brombær, pærer, æbler og ferskner er populært til frugtyoghurt.
Bestem yoghurtens syrlighed
En af fordelene ved at fremstille sig egen yoghurt, er, at du helt selv bestemmer yoghurtens syrlighed fra let syrlig til en skarp syrlig smag.
Til at bestemme syrligheden bruges et såkaldt pH-papir, der omregner syrligheden til pH-værdi.
Lav pH-værdi er lig med høj syrlighed og vice versa. Frisk mælk har en pH-værdi omkring 6,8, mens yoghurt efter lang tids syrning vil ende med en pH-værdi lidt under 4.
Smag dig først frem til din foretrukne syrlighed, og beregn derefter pH-værdien. Ved hhv. at forlænge/forkorte syrningstiden, kan du ved hjælp af pH-papiret ramme præcis den ønskede syrlighed hver gang, du fremstiller yoghurt.
Sådan gør du: Påfør pH-papirets ene ende en smule yoghurt. Papir-slippen tager nu farve efter yoghurtens surhedsgrad/pH-værdi.
Farven sammenlignes derefter med en skala, der følger med pH-papiret, som angiver hvilken pH-værdi (syrlighed) farven er udtryk for.
Når den ønskede syrlighed/pH-værdi er opnået, sættes yoghurten i køleskab. Det får de varmeelskende yoghurt-mælkebakterier til at indstille arbejdet, de kan nemlig ikke arbejde ved 3-5 grader. Dermed er der sat en effektiv stopper for yderligere syrning.
PH-papir kan købes på nettet.
Sådan gør du:
Rengør og skold alt udstyr.
Varm langsomt mælken op til 42 grader.
Rør yoghurt/yoghurtkultur i mælken, sæt låg på gryden og lad mælken syrne i yoghurt-apparat (eller andet lunt sted) ved 40-42 grader i 4-6 timer.
Sæt yoghurten til eftermodning i køleskab i 12 timer.
Yoghurten er spiseklar.
• Mælkesyrebakterierne i yoghurt er såkaldt termofile (varmeelskende) bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 45 grader. Yoghurt-mælkebakterier trives optimalt ved en jævn temperatur på 42 grader.
• Da det er svært at fastholde 42 grader over flere timer i en høkasse eller under en varm dyne, vælger mange at bruge en yoghurtmaskine til opgaven. En yoghurtmaskine er ret beset en plastbeholder med et varmelegeme i bunden, der sikrer en fast temperatur på netop 42 grader. Yoghurtmaskiner kan købes på nettet fra omkring 200 kr. De dyreste modeller (foto) til ca. 800 kr. kan indstilles til automatisk at sænke temperaturen til 5 grader, når syrningen er overstået.
• Yoghurten får en grynet konsistens, hvis den rystes under syrningen!
• Det er uhyre vigtigt at holde en høj hygiejnestandard ved oste- og surmælksproduktion, så du undgår uønskede bakterier. Det betyder, at alt udstyr skal rengøres og skoldes grundigt (også osteklæde/stofble), inden du går i gang, at du løbende vasker hænderne grundigt, og at du bruger rene viskestykker! Vil du være ekstra sikker på et godt resultat, kan du evt. pasteurisere mælken endnu engang ved at varme den op til 85-90 grader og køle den ned til 42 grader, inden du tilsætter syrevækker.
• Surmælksprodukter skal indeholde de to mælkebakteriestammer lactobacillus bulgarius og streptococcus termophilus for at kunne markedsføres under betegnelsen yoghurt.
• Du bestemmer selv fedtprocenten i din hjemmelavede yoghurt. Skal den være mager, anvendes skummetmælk - skal den være fyldig og cremet, anvendes sødmælk med fløde.
• Yoghurt laves sædvanligvis af mælkeprodukter, men man kan fint anvende soya- eller kokosmælk i stedet.
• Yoghurt er effektivt til at dræbe ildelugtende bakterier i fx køleskab, og nedsætter dannelsen af svovlbrinter (hydrogensulfid) i fordøjelses-systemet, der ofte er årsag til dårlig ånde.
• Yoghurt og andre surmælksprodukter medvirker til at nedbryde de fødevarer, vi indtager, og er derfor gode for fordøjelsen. Uden tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier i mave-/tarmsystemet, kan vi ikke nedbryde føden optimalt.
• Gem evt. 1 dl hjemmelavet yoghurt til fremstilling af mere yoghurt (bør anvendes inden for max. 5 dage!). Ved at holde en høj hygiejnestandard kan yoghurt-mælkebakterierne teoretisk bruges til ny podning i al evighed.
Bemærk: Ændrer yoghurten markant smag eller konsistens, er det lykkedes uønskede bakterier at blande sig med de gode yoghurt-bakterier, og så bør du købe ny yoghurt/yoghurtkultur og bruge det til podning!
Den eneste forskel på yoghurt naturel og græsk yoghurt er konsistensen. Græsk yoghurt er drænet for en del af valleindholdet for at opnå en tykkere og mere cremet konsistens. Yoghurt naturel kan enten drænes i sigte/dørslag foret med osteklæde/stofble, eller som her (foto) i en speciel græsk yoghurtsigte ("Greek yoghurt maker strainer").
Yoghurt spises ofte til morgenmad, men er også populært til dressinger, desserter og is.
Mest populære opskrifter
Ingredienser
Sådan gør du:
Rengør og skold alt udstyr.
Varm langsomt mælken op til 42 grader.
Rør yoghurt/yoghurtkultur i mælken, sæt låg på gryden og lad mælken syrne i yoghurt-apparat (eller andet lunt sted) ved 40-42 grader i 4-6 timer.
Sæt yoghurten til eftermodning i køleskab i 12 timer.
Yoghurten er spiseklar.
• Mælkesyrebakterierne i yoghurt er såkaldt termofile (varmeelskende) bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 45 grader. Yoghurt-mælkebakterier trives optimalt ved en jævn temperatur på 42 grader.
• Da det er svært at fastholde 42 grader over flere timer i en høkasse eller under en varm dyne, vælger mange at bruge en yoghurtmaskine til opgaven. En yoghurtmaskine er ret beset en plastbeholder med et varmelegeme i bunden, der sikrer en fast temperatur på netop 42 grader. Yoghurtmaskiner kan købes på nettet fra omkring 200 kr. De dyreste modeller (foto) til ca. 800 kr. kan indstilles til automatisk at sænke temperaturen til 5 grader, når syrningen er overstået.
• Yoghurten får en grynet konsistens, hvis den rystes under syrningen!
• Det er uhyre vigtigt at holde en høj hygiejnestandard ved oste- og surmælksproduktion, så du undgår uønskede bakterier. Det betyder, at alt udstyr skal rengøres og skoldes grundigt (også osteklæde/stofble), inden du går i gang, at du løbende vasker hænderne grundigt, og at du bruger rene viskestykker! Vil du være ekstra sikker på et godt resultat, kan du evt. pasteurisere mælken endnu engang ved at varme den op til 85-90 grader og køle den ned til 42 grader, inden du tilsætter syrevækker.
• Surmælksprodukter skal indeholde de to mælkebakteriestammer lactobacillus bulgarius og streptococcus termophilus for at kunne markedsføres under betegnelsen yoghurt.
• Du bestemmer selv fedtprocenten i din hjemmelavede yoghurt. Skal den være mager, anvendes skummetmælk - skal den være fyldig og cremet, anvendes sødmælk med fløde.
• Yoghurt laves sædvanligvis af mælkeprodukter, men man kan fint anvende soya- eller kokosmælk i stedet.
• Yoghurt er effektivt til at dræbe ildelugtende bakterier i fx køleskab, og nedsætter dannelsen af svovlbrinter (hydrogensulfid) i fordøjelses-systemet, der ofte er årsag til dårlig ånde.
• Yoghurt og andre surmælksprodukter medvirker til at nedbryde de fødevarer, vi indtager, og er derfor gode for fordøjelsen. Uden tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier i mave-/tarmsystemet, kan vi ikke nedbryde føden optimalt.
• Gem evt. 1 dl hjemmelavet yoghurt til fremstilling af mere yoghurt (bør anvendes inden for max. 5 dage!). Ved at holde en høj hygiejnestandard kan yoghurt-mælkebakterierne teoretisk bruges til ny podning i al evighed.
Bemærk: Ændrer yoghurten markant smag eller konsistens, er det lykkedes uønskede bakterier at blande sig med de gode yoghurt-bakterier, og så bør du købe ny yoghurt/yoghurtkultur og bruge det til podning!
Den eneste forskel på yoghurt naturel og græsk yoghurt er konsistensen. Græsk yoghurt er drænet for en del af valleindholdet for at opnå en tykkere og mere cremet konsistens. Yoghurt naturel kan enten drænes i sigte/dørslag foret med osteklæde/stofble, eller som her (foto) i en speciel græsk yoghurtsigte ("Greek yoghurt maker strainer").
Yoghurt spises ofte til morgenmad, men er også populært til dressinger, desserter og is.
