Kefir
Sæson: Hele året Den myteomspundne drik fra Kaukasus rummer flere forskellige mælkesyrebakterier end noget andet surmælksprodukt, og styrker fordøjelse og tarmflora. Og så er den uhyre nem at lave!
Prøv dig frem til din foretrukne kefir-smag og -konsistens ved fx at udvide gæringstiden fra 1 til 1½-2 døgn og tiden til modning i køleskab fra 12 til 72 timer.
AfHenry OlsenIngredienser
Kefir kan også laves på vand, sukker og bær-/frugt. Vandkefir, som den kaldes, er lidt cider-agtig, lettere boblende og med smag af gæring. Den kan laves af dine foretrukne bær/frugter og holder sig 7 dage i køleskab.
Det skal du bruge: 2 patentglas (1 + 2 liter), dl-mål i plast, plasttragt, plastgrydeske, plastsigte og gryde, samt 1 liter koldt vand, 1 dl øko-sukker, 1 dl vandkefir-gryn, ½ øko-citron/1 lime og 2 spsk. øko-rosiner eller 1-2 øko-dadler/figen/abrikos.
Sådan gør du:
1. Opløs sukkeret i vand (varm evt. op og køl til stuetemperatur) i patentglas og tilsæt kefir, vasket og skiveskåret citron og rosiner.
2. Luk patentglasset og lad sukkervandet gære ved stuetemperatur et mørkt sted i hjemmet i 4-5 dage.
3. Åbn glasset 1-2 gange dagligt, så overtrykket fra gæringsprocessen kan slippe ud.
4. Si kefirknolde, citron og rosiner fra, hæld vandkefiren i patentglas og lad den modne 1-2 dage i køleskab.
Læg evt. kefirknoldene i patentglas, tilsæt 1 dl opløst, stuetempereret øko-sukkervand og gem i køleskab til ny podning. Efter 1 uge bør kefirkulturen fodres med mere sukkervand.
Smagen kan varieres efter behag ved tilsætning af fx frugtsaft/ingefær.
Sådan gør du:
Rengør, skyl og skold alt udstyr! Undgå sæberester, de dræber kefirkulturen!
Varm mælken op til 85-90 grader under omrøring for at dræbe evt. skadelige bakterier.
Køl mælken til 20-24 grader, tilsæt kefirkultur og rør til det er opløst.
Hæld den podede mælk i patentglas og sæt til gæring ved stuetemperatur (20-24 grader) i ca. 1 døgn. Undgå at ryste mælken, og åbn glasset 1-2 gange undervejs, så overtrykket kan slippe ud!
Kefiren er klar, når der kommer bittesmå luftlommer til syne i overfladen, og mælken er blevet en smule blævrende og geléagtig.
Sæt kefiren til modning i køleskab i 12 timer.
Si kefir-grynene fra og opbevar dem evt. i lidt mælk i køleskabet til ny podning.
• Frisk kefir kan holde sig 1 uge i køleskab og 3 måneder i fryser.
• Kefir er en smule mere syrlig og lidt tykkere i konsistensen end kærnemælk.
• Bemærk, at kefirens faste konsistens går i opløsning, når den hældes gennem en sigte. Gærer den for længe, begynder den at skille.
• Kefir indeholder flere forskellige mælkesyrebakterie-stammer end noget andet surmælksprodukt (op mod 30 mod 2 i fx yoghurt), gærsvampe og særlige kefir-mikroorganismer. Mælkesyrebakterier virker som probiotika, der afhjælper diarré ved at nedkæmpe salmonella og E-colibakterier.
• Mælken kan erstattes af lidt fløde, hvis der ønskes en mere cremet konsistens.
• Med jævnlig fodring og høj hygiejne, kan en kefir-kultur teoretisk anvendes uendelig til podning af ny kefir. Gem de siede kefir-gryn eller 2-3 spsk. færdig kefir til næste podning. Kefir kan holde sig 1 uge i frisk mælk i køleskab, inden mælken bør udskiftes. Kefirknolde kan tørres og fryses og vækkes til live igen ved fodring (mælk/sukkervand).
• Kefir tåler ikke sæberester, metal og klorholdigt vand, så vær omhyggelig med rengøring, anvend plast-/træ-redskaber og brug kildevand, hvis du har mistanke om klorrester i det lokale vand.
• Kefir kan erstatte kærnemælk og yoghurt i bageopskrifter, og bruges som syrningskultur i fx kimchee eller ost.
• Prøv dig frem til din foretrukne kefir-smag og -konsistens ved fx at udvide gæringstiden fra 1 til 1½-2 døgn og tiden til modning i køleskab fra 12 til 72 timer.
Kefir er uden sammenligning verdens sundeste surmælksprodukt.
Mest populære opskrifter
Ingredienser
Sådan gør du:
Rengør, skyl og skold alt udstyr! Undgå sæberester, de dræber kefirkulturen!
Varm mælken op til 85-90 grader under omrøring for at dræbe evt. skadelige bakterier.
Køl mælken til 20-24 grader, tilsæt kefirkultur og rør til det er opløst.
Hæld den podede mælk i patentglas og sæt til gæring ved stuetemperatur (20-24 grader) i ca. 1 døgn. Undgå at ryste mælken, og åbn glasset 1-2 gange undervejs, så overtrykket kan slippe ud!
Kefiren er klar, når der kommer bittesmå luftlommer til syne i overfladen, og mælken er blevet en smule blævrende og geléagtig.
Sæt kefiren til modning i køleskab i 12 timer.
Si kefir-grynene fra og opbevar dem evt. i lidt mælk i køleskabet til ny podning.
• Frisk kefir kan holde sig 1 uge i køleskab og 3 måneder i fryser.
• Kefir er en smule mere syrlig og lidt tykkere i konsistensen end kærnemælk.
• Bemærk, at kefirens faste konsistens går i opløsning, når den hældes gennem en sigte. Gærer den for længe, begynder den at skille.
• Kefir indeholder flere forskellige mælkesyrebakterie-stammer end noget andet surmælksprodukt (op mod 30 mod 2 i fx yoghurt), gærsvampe og særlige kefir-mikroorganismer. Mælkesyrebakterier virker som probiotika, der afhjælper diarré ved at nedkæmpe salmonella og E-colibakterier.
• Mælken kan erstattes af lidt fløde, hvis der ønskes en mere cremet konsistens.
• Med jævnlig fodring og høj hygiejne, kan en kefir-kultur teoretisk anvendes uendelig til podning af ny kefir. Gem de siede kefir-gryn eller 2-3 spsk. færdig kefir til næste podning. Kefir kan holde sig 1 uge i frisk mælk i køleskab, inden mælken bør udskiftes. Kefirknolde kan tørres og fryses og vækkes til live igen ved fodring (mælk/sukkervand).
• Kefir tåler ikke sæberester, metal og klorholdigt vand, så vær omhyggelig med rengøring, anvend plast-/træ-redskaber og brug kildevand, hvis du har mistanke om klorrester i det lokale vand.
• Kefir kan erstatte kærnemælk og yoghurt i bageopskrifter, og bruges som syrningskultur i fx kimchee eller ost.
• Prøv dig frem til din foretrukne kefir-smag og -konsistens ved fx at udvide gæringstiden fra 1 til 1½-2 døgn og tiden til modning i køleskab fra 12 til 72 timer.
Kefir er uden sammenligning verdens sundeste surmælksprodukt.
