Yoghurt

Reelt tidsforbrug5 min.Samlet tidsforbrug18 timer

Sæson: Hele året Som andre surmælksprodukter fremstilles yoghurt af mælkesyrebakterier, der omdanner mælkens sukker (laktose) til mælkesyre. Ved at lave den selv, får du præcis den konsistens, syrlighed, fedtprocent og proteinindhold, du ønsker.

Bedømmelse
Mælkesyrebakterierne i yoghurt er såkaldt termofile (varmeelskende) bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 45 grader. Yoghurt-mælkebakterier trives optimalt ved en jævn temperatur på 42 grader.
AfHenry Thingvad
Antal10 portioner

Ingredienser

2 l mælk /skummetmælk/letmælk/minimælk/sødmælk/fløde eller evt. soya-/kokosmælk
1 dl økologisk yoghurt/1 pose yoghurtkultur udrørt i ½ dl varm mælk
Udstyr:
Tykbundet gryde med låg
Grydeske
Mælketermometer/termometer/termometer
Yoghurtapparat/termo- eller høkasse/dehydrator/varm dyne/slagterbalje med sousvide-stick
Skriv en kommentar

Sådan gør du:

1

Rengør og skold alt udstyr.

2

Varm langsomt mælken op til 42 grader.

3

Rør yoghurt/yoghurtkultur i mælken, sæt låg på gryden og lad mælken syrne i yoghurt-apparat (eller andet lunt sted) ved 40-42 grader i 4-6 timer.

4

Sæt yoghurten til eftermodning i køleskab i 12 timer.

5

Yoghurten er spiseklar.

Fif & Råd:
6

• Mælkesyrebakterierne i yoghurt er såkaldt termofile (varmeelskende) bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 45 grader. Yoghurt-mælkebakterier trives optimalt ved en jævn temperatur på 42 grader.

7

• Da det er svært at fastholde 42 grader over flere timer i en høkasse eller under en varm dyne, vælger mange at bruge en yoghurtmaskine til opgaven. En yoghurtmaskine er ret beset en plastbeholder med et varmelegeme i bunden, der sikrer en fast temperatur på netop 42 grader. Yoghurtmaskiner kan købes på nettet fra omkring 200 kr. De dyreste modeller (foto) til ca. 800 kr. kan indstilles til automatisk at sænke temperaturen til 5 grader, når syrningen er overstået.

8

• Yoghurten får en grynet konsistens, hvis den rystes under syrningen!

9

• Det er uhyre vigtigt at holde en høj hygiejnestandard ved oste- og surmælksproduktion, så du undgår uønskede bakterier. Det betyder, at alt udstyr skal rengøres og skoldes grundigt (også osteklæde/stofble), inden du går i gang, at du løbende vasker hænderne grundigt, og at du bruger rene viskestykker! Vil du være ekstra sikker på et godt resultat, kan du evt. pasteurisere mælken endnu engang ved at varme den op til 85-90 grader og køle den ned til 42 grader, inden du tilsætter syrevækker.

10

• Surmælksprodukter skal indeholde de to mælkebakteriestammer lactobacillus bulgarius og streptococcus termophilus for at kunne markedsføres under betegnelsen yoghurt.

11

• Du bestemmer selv fedtprocenten i din hjemmelavede yoghurt. Skal den være mager, anvendes skummetmælk - skal den være fyldig og cremet, anvendes sødmælk med fløde.

12

• Yoghurt laves sædvanligvis af mælkeprodukter, men man kan fint anvende soya- eller kokosmælk i stedet.

13

• Yoghurt er effektivt til at dræbe ildelugtende bakterier i fx køleskab, og nedsætter dannelsen af svovlbrinter (hydrogensulfid) i fordøjelses-systemet, der ofte er årsag til dårlig ånde.

14

• Yoghurt og andre surmælksprodukter medvirker til at nedbryde de fødevarer, vi indtager, og er derfor gode for fordøjelsen. Uden tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier i mave-/tarmsystemet, kan vi ikke nedbryde føden optimalt.

15

• Gem evt. 1 dl hjemmelavet yoghurt til fremstilling af mere yoghurt (bør anvendes inden for max. 5 dage!). Ved at holde en høj hygiejnestandard kan yoghurt-mælkebakterierne teoretisk bruges til ny podning i al evighed.
Bemærk: Ændrer yoghurten markant smag eller konsistens, er det lykkedes uønskede bakterier at blande sig med de gode yoghurt-bakterier, og så bør du købe ny yoghurt/yoghurtkultur og bruge det til podning!

16

17

Den eneste forskel på yoghurt naturel og græsk yoghurt er konsistensen. Græsk yoghurt er drænet for en del af valleindholdet for at opnå en tykkere og mere cremet konsistens. Yoghurt naturel kan enten drænes i sigte/dørslag foret med osteklæde/stofblev eller som her i en speciel græsk yoghurtsigte ("Greek yoghurt maker strainer").

18

19

Yoghurt spises ofte til morgenmad, men er også populært til dressinger, desserter og is.

Mest populære opskrifter

Sprængt oksebrystBy Henry OlsenSprængt oksebryst er i fare for helt at forsvinde ud af den danske madkultur i disse år. Det sker næppe i USA, hvor den under navnet ”corned beef” er hovedingrediens i den elskede Reuben Sandwich.
FiskefarsBy Henry OlsenIndustriens fiskefars er proppet med vand og mel, så vil du have friskere, sundere og mere velsmagende fiskefrikadeller, må du selv lave farsen
Grovhakket leverpostejBy Henry OlsenOpskriften giver en klassisk, velsmagende og skærefast leverpostej, og har du mod på at eksperimentere, kan du bruge den som forlæg til at udvikle din egen ”hemmelige” opskrift.

Ingredienser

 2 l mælk /skummetmælk/letmælk/minimælk/sødmælk/fløde eller evt. soya-/kokosmælk
 1 dl økologisk yoghurt/1 pose yoghurtkultur udrørt i ½ dl varm mælk
Udstyr:
 Tykbundet gryde med låg
 Grydeske
 Mælketermometer/termometer/termometer
 Yoghurtapparat/termo- eller høkasse/dehydrator/varm dyne/slagterbalje med sousvide-stick

Sådan gør du:

1

Rengør og skold alt udstyr.

2

Varm langsomt mælken op til 42 grader.

3

Rør yoghurt/yoghurtkultur i mælken, sæt låg på gryden og lad mælken syrne i yoghurt-apparat (eller andet lunt sted) ved 40-42 grader i 4-6 timer.

4

Sæt yoghurten til eftermodning i køleskab i 12 timer.

5

Yoghurten er spiseklar.

Fif & Råd:
6

• Mælkesyrebakterierne i yoghurt er såkaldt termofile (varmeelskende) bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 45 grader. Yoghurt-mælkebakterier trives optimalt ved en jævn temperatur på 42 grader.

7

• Da det er svært at fastholde 42 grader over flere timer i en høkasse eller under en varm dyne, vælger mange at bruge en yoghurtmaskine til opgaven. En yoghurtmaskine er ret beset en plastbeholder med et varmelegeme i bunden, der sikrer en fast temperatur på netop 42 grader. Yoghurtmaskiner kan købes på nettet fra omkring 200 kr. De dyreste modeller (foto) til ca. 800 kr. kan indstilles til automatisk at sænke temperaturen til 5 grader, når syrningen er overstået.

8

• Yoghurten får en grynet konsistens, hvis den rystes under syrningen!

9

• Det er uhyre vigtigt at holde en høj hygiejnestandard ved oste- og surmælksproduktion, så du undgår uønskede bakterier. Det betyder, at alt udstyr skal rengøres og skoldes grundigt (også osteklæde/stofble), inden du går i gang, at du løbende vasker hænderne grundigt, og at du bruger rene viskestykker! Vil du være ekstra sikker på et godt resultat, kan du evt. pasteurisere mælken endnu engang ved at varme den op til 85-90 grader og køle den ned til 42 grader, inden du tilsætter syrevækker.

10

• Surmælksprodukter skal indeholde de to mælkebakteriestammer lactobacillus bulgarius og streptococcus termophilus for at kunne markedsføres under betegnelsen yoghurt.

11

• Du bestemmer selv fedtprocenten i din hjemmelavede yoghurt. Skal den være mager, anvendes skummetmælk - skal den være fyldig og cremet, anvendes sødmælk med fløde.

12

• Yoghurt laves sædvanligvis af mælkeprodukter, men man kan fint anvende soya- eller kokosmælk i stedet.

13

• Yoghurt er effektivt til at dræbe ildelugtende bakterier i fx køleskab, og nedsætter dannelsen af svovlbrinter (hydrogensulfid) i fordøjelses-systemet, der ofte er årsag til dårlig ånde.

14

• Yoghurt og andre surmælksprodukter medvirker til at nedbryde de fødevarer, vi indtager, og er derfor gode for fordøjelsen. Uden tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier i mave-/tarmsystemet, kan vi ikke nedbryde føden optimalt.

15

• Gem evt. 1 dl hjemmelavet yoghurt til fremstilling af mere yoghurt (bør anvendes inden for max. 5 dage!). Ved at holde en høj hygiejnestandard kan yoghurt-mælkebakterierne teoretisk bruges til ny podning i al evighed.
Bemærk: Ændrer yoghurten markant smag eller konsistens, er det lykkedes uønskede bakterier at blande sig med de gode yoghurt-bakterier, og så bør du købe ny yoghurt/yoghurtkultur og bruge det til podning!

16

17

Den eneste forskel på yoghurt naturel og græsk yoghurt er konsistensen. Græsk yoghurt er drænet for en del af valleindholdet for at opnå en tykkere og mere cremet konsistens. Yoghurt naturel kan enten drænes i sigte/dørslag foret med osteklæde/stofblev eller som her i en speciel græsk yoghurtsigte ("Greek yoghurt maker strainer").

18

19

Yoghurt spises ofte til morgenmad, men er også populært til dressinger, desserter og is.

Yoghurt

Skriv en kommentar

Henry Olsen

Hej,
Jeg hedder Henry, og er manden bag Olsens Basisvarer, der handler om, hvordan du selv kan fremstille familiens basisfødevarer hjemme i dit eget køkken.

Her er opskrifter på en stor del af de basisfødevarer, du køber i supermarkedet, og flere er på vej.

Du får 1. klasses basisfødevarer uden kemi, når du laver dem selv, og undervejs bliver du klogere på, hvad du putter i munden.

God fornøjelse!