Tomatpulver

Reelt tidsforbrug15 min.Samlet tidsforbrug30 min.

Sæson: Juni-september Intet slår den søde og intense smag af pulveriserede solmodne tomater – og hjemmelavet er tomatpulveret garanteret fri for farvestoffer og anti-klumpningsmiddel

Bedømmelse
Hjemmelavet tomatpulver kan fx anvendes til tomatsuppe, tomatjuice, tomatpasta eller tomatsauce – eller det kan indgå i krydderiblandinger eller i letvægtsmad til fiske- eller vandreturen.
AfHenry Olsen

Ingredienser

1 kg solmodne tomater, helst San Marzano
Udstyr:
Dehydrator/varmluftovn
Krydderkværn/blender/foodprocessor/morter
Mandolinjern/spækbræt og skarp køkkenkniv
Lille sigte
Patentglas, 1-1,5 dl.
Skriv en kommentar

Sådan gør du:

1

Skyl tomaterne, tør dem af og skær i 1,5 mm tykke skiver på mandolinjern eller med køkkenkniv. Det er en fordel, at tomatskiverne er nogenlunde lige tykke, så de tørrer samtidig.

2

Placer tomatskiverne ved siden af hinanden på dehydratorens plader/bageplader belagt med bagepapir.

3

Sæt dehydratoren til 40 grader (varmluftovn ved lavest mulig temperatur og med ovnlågen på klem, så dampen kan slippe ud) og sæt i gang.

4

Når tomatskiverne er så tørre, at de knækker ved den mindste berøring, så sluk dehydrator/ovn og lad dem stå i urørt i den varme dehydrator/ovn i en time. Giv dem derefter yderligere en-to timers tørring, så du er helt sikker på, at evt. restvæde i midten af tomatskiverne er tørret ud.

5

Læg de knastørre tomatskiver i krydderkværnen og kør til fint pulver.

6

Ryst tomatpulveret gennem sigte for at sikre ensartet kvalitet. Giv evt. større stumper endnu en tur i krydderkværnen.

7

Opbevar tomatpulveret i patentglas.

Fif & Råd:
8

• Hjemmelavet tomatpulver bør opbevares tørt, mørkt og køligt, gerne i fryser, og kan ved korrekt opbevaring holde sig i op til to år. Den intense smag af solmodne tomater aftager med tiden og tomatpulveret bliver brunligt!

9

• 1 kg. solmodne tomater giver ca. 60-70 gr. tomatpulver.

10

Bemærk: Det er vigtigt ikke at fedte med tørretiden, da det netop er det lave vandindhold, som forhindrer tomatpulveret i at klumpe, og mug og skadelige bakterier i at fordærve det! Mikroorganismer kan ikke formere sig, når vandindholdet kommer under 15 pct.!
Er tomatskiverne gummiagtigt bøjelige efter tørring, er det tegn på, at de ikke er tilstrækkeligt udtørrede. De bør være så knastørre, at de knækker ved den mindste berøring!

11

• Du bevarer en større del af tomaternes smag og indhold af vitaminer og antioxidanter ved at tørre tomatskiverne ved max. 40 grader. Varmluftsovne starter normalt ved 50-60 grader, det er ok, men ikke optimalt. Anvendes ovn, så sæt noget i klemme i ovnlågen for at lukke fugten ud.

12

• Tørretiden afhænger dels af, hvilke tomater du anvender, dels af temperaturen de tørres ved. Du kan reducere tørretiden ved at skrabe de skiveskårne tomater fri for saft og frø og koge det ned i en kasserolle for sig, inden du til sidst hælder massen ud på en tallerken og tørrer den færdigt sammen med tomatkødet i dehydrator/ovn.

13

• Dehydratorer er energibesparende i forhold til varmluftsovne. De koster fra omkring 200 kr. for de billigste, og kan evt. også købes brugte via fx dba.dk.

14

• Det er en fordel at anvende San Marzano-tomater til tomatpulver, da de har et højere tørstof-indhold end andre tomatsorter.

15

• Alle tomatsorter kan anvendes til tomatpulver. Solmodne tomater giver tomatpulver med mere smag af sol og sommer.

16

• Har du hverken have eller drivhus til tomatdyrkning, kan det økonomisk bedst svare sig at lave tomatpulver, når tomat-sæsonen topper i juli-august-september.

17

• Forsøg peger på, at tomater muligvis har en positiv indvirkning på immunsystemet og kan hæmme kræftceller i at vokse.

Mest populære opskrifter

Sprængt oksebrystBy Henry OlsenSprængt oksebryst er i fare for helt at forsvinde ud af den danske madkultur i disse år. Det sker næppe i USA, hvor den under navnet ”corned beef” er hovedingrediens i den elskede Reuben Sandwich.
FiskefarsBy Henry OlsenIndustriens fiskefars er proppet med vand og mel, så vil du have friskere, sundere og mere velsmagende fiskefrikadeller, må du selv lave farsen
Grovhakket leverpostejBy Henry OlsenOpskriften giver en klassisk, velsmagende og skærefast leverpostej, og har du mod på at eksperimentere, kan du bruge den som forlæg til at udvikle din egen ”hemmelige” opskrift.

Ingredienser

 1 kg solmodne tomater, helst San Marzano
Udstyr:
 Dehydrator/varmluftovn
 Krydderkværn/blender/foodprocessor/morter
 Mandolinjern/spækbræt og skarp køkkenkniv
 Lille sigte
 Patentglas, 1-1,5 dl.

Sådan gør du:

1

Skyl tomaterne, tør dem af og skær i 1,5 mm tykke skiver på mandolinjern eller med køkkenkniv. Det er en fordel, at tomatskiverne er nogenlunde lige tykke, så de tørrer samtidig.

2

Placer tomatskiverne ved siden af hinanden på dehydratorens plader/bageplader belagt med bagepapir.

3

Sæt dehydratoren til 40 grader (varmluftovn ved lavest mulig temperatur og med ovnlågen på klem, så dampen kan slippe ud) og sæt i gang.

4

Når tomatskiverne er så tørre, at de knækker ved den mindste berøring, så sluk dehydrator/ovn og lad dem stå i urørt i den varme dehydrator/ovn i en time. Giv dem derefter yderligere en-to timers tørring, så du er helt sikker på, at evt. restvæde i midten af tomatskiverne er tørret ud.

5

Læg de knastørre tomatskiver i krydderkværnen og kør til fint pulver.

6

Ryst tomatpulveret gennem sigte for at sikre ensartet kvalitet. Giv evt. større stumper endnu en tur i krydderkværnen.

7

Opbevar tomatpulveret i patentglas.

Fif & Råd:
8

• Hjemmelavet tomatpulver bør opbevares tørt, mørkt og køligt, gerne i fryser, og kan ved korrekt opbevaring holde sig i op til to år. Den intense smag af solmodne tomater aftager med tiden og tomatpulveret bliver brunligt!

9

• 1 kg. solmodne tomater giver ca. 60-70 gr. tomatpulver.

10

Bemærk: Det er vigtigt ikke at fedte med tørretiden, da det netop er det lave vandindhold, som forhindrer tomatpulveret i at klumpe, og mug og skadelige bakterier i at fordærve det! Mikroorganismer kan ikke formere sig, når vandindholdet kommer under 15 pct.!
Er tomatskiverne gummiagtigt bøjelige efter tørring, er det tegn på, at de ikke er tilstrækkeligt udtørrede. De bør være så knastørre, at de knækker ved den mindste berøring!

11

• Du bevarer en større del af tomaternes smag og indhold af vitaminer og antioxidanter ved at tørre tomatskiverne ved max. 40 grader. Varmluftsovne starter normalt ved 50-60 grader, det er ok, men ikke optimalt. Anvendes ovn, så sæt noget i klemme i ovnlågen for at lukke fugten ud.

12

• Tørretiden afhænger dels af, hvilke tomater du anvender, dels af temperaturen de tørres ved. Du kan reducere tørretiden ved at skrabe de skiveskårne tomater fri for saft og frø og koge det ned i en kasserolle for sig, inden du til sidst hælder massen ud på en tallerken og tørrer den færdigt sammen med tomatkødet i dehydrator/ovn.

13

• Dehydratorer er energibesparende i forhold til varmluftsovne. De koster fra omkring 200 kr. for de billigste, og kan evt. også købes brugte via fx dba.dk.

14

• Det er en fordel at anvende San Marzano-tomater til tomatpulver, da de har et højere tørstof-indhold end andre tomatsorter.

15

• Alle tomatsorter kan anvendes til tomatpulver. Solmodne tomater giver tomatpulver med mere smag af sol og sommer.

16

• Har du hverken have eller drivhus til tomatdyrkning, kan det økonomisk bedst svare sig at lave tomatpulver, når tomat-sæsonen topper i juli-august-september.

17

• Forsøg peger på, at tomater muligvis har en positiv indvirkning på immunsystemet og kan hæmme kræftceller i at vokse.

Tomatpulver

Skriv en kommentar

Henry Olsen

Hej,
Jeg hedder Henry, og er manden bag Olsens Basisvarer, der handler om, hvordan du selv kan fremstille familiens basisfødevarer hjemme i dit eget køkken.

Her er opskrifter på en stor del af de basisfødevarer, du køber i supermarkedet, og flere er på vej.

Du får 1. klasses basisfødevarer uden kemi, når du laver dem selv, og undervejs bliver du klogere på, hvad du putter i munden.

God fornøjelse!