Print Options:

Kogt og røget torskerogn

ANTAL PORTIONER10 PortionerSamlet arbejdstid15 min.Reel arbejdstid 1 time

Den er fedtfattig, propfyldt med B- og D-vitaminer og sælges kun i årets tre første måneder – til gengæld er den værd at vente på, for hjemmekogt torskerogn smager så meget bedre end dåseudgaven.

kogt torskerogn hjemmelavet opskrift delikatesse

 2 bukser frisk, fersk torskerogn
 2 laurbærblade
 10 hele peberkorn
 1 spsk. salt
 Evt. ½ løg
 Evt. ½ økologisk citron, skiveskåret
 Evt. 1 lille dusk dild
 Evt. 0,5 dl. lagereddike
Udstyr:
 1 gryde
 1 fiskehulske
 Bagepapir
 Stanniol
1

Skyl bukserne under rindende koldt vand.

kogt torskerogn røget torskerogn hjemmelavet opskrift delikatesse

2

Rul bukserne stramt ind i pergamentpapir og rul derefter stanniol stramt omkring. Luk enderne stramt til som var det en nytårsknallert, brug evt. slagtersnor.

kogt torskerogn røget torskerogn hjemmelavet opskrift delikatesse

3

Hæld vand, laurbærblade, salt og peber (og evt. løg, citron, dild og eddike) i gryde og kog op.

kogt torskerogn røget torskerogn hjemmelavet opskrift

4

Når vandet koger, lægges de indpakkede rognruller i gryden.

kogt torskerogn røget torskerogn hjemmelavet opskrift

5

Vandet skal simre, det må IKKE bulderkoge!

kogt røget torskerogn hjemmelavet opskrift delikatesse

6

Lad rognen simre i 40-50 minutter afhængig af størrelse.

7

Køl ned, spis straks eller opbevar i køleskab.

Fif & Råd:
8

• Kogt torskerogn kan holde sig 4-8 dage i køleskab.

9

• Fisk er meget letfordærvelige, så husk altid at tjekke, om torskerognen lugter af hav, inden du går i gang. Lugter den af havn, bør den kasseres!

10

• Bemærk, at det kun er muligt at købe frisk torskerogn i sæsonen (januar, februar, marts). Friske torskebukser kan sagtens fryses.

11

• Den ferske torskerogn pakkes ind i bagepapir og stanniol for at undgå, at bukserne sprækker under kogningen, hvor der let går hul på den sarte hinde rundt om rognen.

12

• Friskkogt torskerogn er skønt i torskerognssalat. Fjern først hinden og mos og rør derefter rognen sammen med creme fraiche/yoghurt/hytteost, salt og peber og evt. 1-2 spsk. citronsaft og ¼ finthakket løg.

13

• Grækerne har en variation af den danske torskerognssalat, kaldet taramasalata (torskerognsdip), hvor bukserne ryges og blendes med løg, hvidløg, citronsaft og olivenolie til en blød og cremet dip, der serveres til kartoffelchips, ristet brød eller grissini.

14

• Kogt torskerogn spises ofte varm med kogte kartofler og sauce (hollandaisesauce, persillesovs, citronsauce eller sennepssauce), og er desuden populær som fersk/stegt skiveskåret pålæg på rugbrød med remoulade og evt. et stænk citronsaft på toppen.

kogt torskerogn hjemmelavet opskrift delikatesse

-

Portioner 0