Det tager kun få minutter at lave den klassiske franske smørsauce, der især er populær til fisk og hamburgerryg. Smagen vil formentlig hurtigt overbevise dig om, at det absolut er umagen værd.

Mål ingredienserne op, så alt er klart inden start.
Smelt smørret i kasserolle og lad det køle af.
Kom æggeblommerne i kasserolle, tilsæt citronsaft og varm nænsomt op under konstant piskning.
Hæld meget langsomt (!) det smeltede smør (uden mælkestofferne i bunden!) i æggemassen under konstant piskning.
Det er vigtigt, at saucen ikke bliver for varm (max. 68 grader!) under piskningen, så begynder den at skille!
Når saucen er har opnået en tynd, cremet konsistens, smages den til med salt og peber og evt. lidt ekstra citronsaft. Server straks.
• Denne opskrift svarer til ca. 4 personer.
• Hollandaisesauce begynder at skille, når den får for høj varme (max. 68 grader). Vær derfor opmærksom på, at holde temperaturen nede under tilberedningen. Går det alligevel galt, og saucen skiller, så lad den køle lidt ned, tilsæt en smule iskoldt vand/isterning og pisk den sammen igen. Alternativt kan man piske et helt æg i.
• Bliver saucen for tyk, så pisk lidt vand eller citronsaft i.
• Risikoen for, at hollandaisesaucen skiller kan reduceres ved at varme og piske æggeblommerne i et vandbad. Vandbadet kan fx være i form af en lille kasserolle, der hænger over en lidt større kasserolle med næsten kogende vand.
• Hvis det ønskes, kan der tilføres 1 skefuld hvidvin til den færdige sauce.

Hollandaise sauce er en fransk smørsauce fremstillet ved emulsion mellem smør og æggeblommer. Saucen er især populær til hamburgerryg og fiske- og kyllingeretter.
Portioner 0