Print Options:

Henkogte pærer

ANTAL PORTIONER4 PortionerSamlet arbejdstid35 min.Reel arbejdstid 35 min.

Friske pærer, sukker, vanilje, vand, gryde og henkogningsglas er alt der skal til for at lave henkogte pærer i sukkerlage.

Hjemmelavet henkogte pærer opskrift

 1 kg pærer
 250 g sukker
 0,50 l vand
 1 tsk. vaniljepulver/1 vaniljestang
Udstyr:
 henkogningsgryde/stor gryde/ovn
 grydeske
 henkogningsglas, 2 x 0,5 l eller 1 x 1 l
1

Kog vand og sukker til sukkerlage og tilsæt vaniljekorn/-sukker.

2

Vask og skræl pærerne, skær dem over på langs, fjern kernehusene med en teske og skyl under rindende vand.

Hjemmelavet henkogte pærer delikatesse

3

Læg løbende pærestykkerne i sukkerlagen (så bliver de ikke mørke!) og forkog i 5-10 min afhængig af pærernes hårdhed.

4

Læg de forkogte pærestykker i henkogningsglas, giv sukkerlagen et opkog, skum af og hæld over pærerne til ca. 2-3 cm fra glassets kant.

5

Desinficér glaskanten med alkohol-/atamonfugtet klud og luk glasset.

6

Varm langsomt glasset op i henkogningsgryde til 85-100 grader og henkog derefter i 30 min. i gryde. Kan også koges 30 min. i alm. stor gryde med karklud i bunden, som glassene kan stå på, eller i vandbad i ovn ved 140 grader i 30 min.

7

Lad henkogningsglasset køle langsomt ned i gryde/ovn et par timer, inden du tager det ud. Det forbedrer smag og holdbarhed.

8

Opbevar glasset i køleskab eller mørkt og køligt køkkenskab.

Fif & Råd:
9

• Hvis du er omhyggelig med hygiejnen kan henkogte pærer i sukkerlage holde sig i årevis, enten i køleskab eller i mørkt og køligt køkkenskab.

10

• Pærer til henkogning bør være hårde, fejlfrie og lige knapt spisemodne.

11

• Pærer anses for at være en af de nordiske frugter, der egner sig bedst til henkogning. Smagen bliver bedre og konsistensen helt uforlignelig ved henkogning.

12

• Pærer kan henkoges hele eller halve og med og uden skræl.

13

• Sorterne Gråpære, Louise Bonné, Grev Moltke, Bergamotte og Eyewood er særligt velegnede til henkogning, men er desværre svære at opdrive i butikkerne.

14

• Langt op i 1970’erne var pærer i sukkerlage en af de mest populære danske desserter. Pærerne blev ofte serveret med råcreme/flødeskum og mandelsplinter på toppen.

15

• Henkogte pærer i sukkerlage egner sig glimrende som gave. Evt. indpakning kan fint klares med et lille bånd/snor om glasset. Smukt, enkelt og personligt!

Opskrift henkogte pærer hjemmelavet

16

Oldemors yndlings-dessert: Pærer i sukkerlage med råcreme og mandelsplinter på toppen.

-

Portioner 0