Flødeost blandes traditionelt med hvidløg, cognac, paprika og appelsin, men kan fx også, som her, anvendes som fyld i peppadew-pebre – smagen overgår den dyre købeudgave med flere længder!
Hæld fløde og mælk i gryden og varm langsomt op under omrøring til 22-25 grader.
Tilsæt kærnemælken under omrøring.
Dæk gryden med husholdningsfilm og et håndklæde (til at holde på varmen!) og sæt til syrning et lunt sted ved 20-25 grader i 6-12 timer.
Udrør osteløben i 2 cl. koldt vand og hæld blandingen i den syrnede fløde under omrøring.
Sæt til syrning et lunt sted i yderligere 6 timer.
Køl ostemassen 1 time i køleskab.
Hæld den afkølede og nu stivnede ostemasse i sigte foret med osteklæde og lad den dræne 4-5 timer i køleskab.
Flødeosten kan spises naturel, evt. smagt til med en knivspids salt, eller fx som hvidløgsost, cognacost, orangeost eller paprikaost (se opskrifter i drop down-vinduer til venstre).
• Flødeost har en holdbarhed på omkring 1 uge i køleskab. Flødeoste bør ikke fryses. Denne opskrift giver ca. 420-450 gr. flødeost.
• Flødeosten bliver hhv. federe og magrere afhængig af, hvor meget fedt der er i de anvendte mælkeprodukter. Jo magrere mælkeprodukt, der anvendes, jo mere syrlig bliver smagen.
• Flødeost er en blød, umoden ost fremstillet af syrnet fløde. Da den drænes for en del af vallen, betegnes den også som ”friskost”. Flødeost er neutral i smagen og indbyder derfor til, at man selv sætter sit smagspræg på den.
• Fede flødeoste er gode til at jævne og give smag i saucer. Magre flødeoste vil få saucer til at skille.
• Der findes flere opskrifter på såkaldt flødeost på nettet, men da størstedelen er uden syrnet fløde, er der næppe tale om rigtige flødeoste, men modificerede og ofte også magrere udgaver (se ”Mager flødeost-substitut” nedenfor).
• Til flødeost anvendes såkaldte mesofile mælkesyrebakterier, der arbejder bedst i temperaturintervallet 20-25 grader. Det er derfor vigtigt at holde sig inden for dette temperaturinterval, hvis resultatet af dine anstrengelser skal være optimalt.
Portioner 0