Industriens fiskefars er proppet med vand og mel, så vil du have friskere, sundere og mere velsmagende fiskefrikadeller, må du selv lave farsen

Mærk grundigt torskefileterne efter med fingrene for at sikre, at de er helt fri for ben.
Skræl løg og riv på rivejern eller skær i både og giv det en tur i foodprocessor.
Kør torskefileterne gennem kødhakkeren eller giv dem 10 sekunder i foodprocessoren.
Tilsæt salt og peber lidt ad gangen og kør fiskekødet sejt.
Tilsæt æg og derefter fløde under stadig omrøring.
Tilsæt mel lidt ad gangen og kør til fiskefarsen har en passende konsistens. Tilsæt evt. lidt ekstra kartoffelmel/mælk.
Lad fiskefarsen hvile 1 time i køleskab, inden den formes til fiskefrikadeller med en spiseske og steges 5-6 minutter på hver side ved middel varme i halvt smør og halvt olie. Pas på ikke at vende fiskefrikadellerne for tidligt, så falder de sammen!
Server straks med fx kogte kartofler og persillesovs eller sæt i køleskab.
• Fiskefars er letfordærveligt og bør derfor tilberedes samme dag, den fremstilles. Fiskefrikadeller er fryseegnede. Denne opskrift giver ca. 12 fiskefrikadeller, nok til fire personer.
• Fisk kan indeholde listeria- og salmonellabakterier. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på god hygiejne og råvarens kvalitet.
• Frisk fisk skal lugte af hav, ikke havn! Fisk med afvigende lugt, smag og udseende bør smides ud! Rå fisk/fiskefars bør opbevares ved lavest mulig temperatur for at undgå, at bakterier formerer sig. Eventuelle bakterier bliver slået ihjel gennemstegning.
• Fiskefars holder bedre sammen, hvis ingredienserne har samme temperatur, inden du går i gang.
• Bemærk, at fiskefrikadeller nemt falder sammen, hvis fedtstoffet, de steges, i er for varmt!
• Du får de mest smagfulde fiskefrikadeller ved at blande torsk med kuller og/eller hellefisk.
• Fiskefrikadeller får en bedre struktur og fasthed, hvis du udviser tålmodighed under stegningen. Steg dem altid gyldne på den ene side, inden du vender dem.
• Fiskefrikadeller bliver høje og flotte, hvis de koges kort tid i saltet vand, inden stegning på panden.
• Supermarkedets fiskefars er proppet med vand (27 pct.), mel (14 pct.) og meget lidt fisk (53 pct.).
• Fiskefars anvendes ofte til fiskefrikadeller med kogte kartofler og persillesovs eller som pålæg på rugbrød med remoulade og citron, som fiskeboller eller i fiskegratin.

Portioner 0