Sådan undgår du konserveringsmidler

Sådan undgår du konserveringsmidler

Henkog som oldemor, hvis du vil gemme sommerens overskud af frugt og grønt uden risiko for at svække dit immunforsvar

” Oldemors enkle henkogningsmetode overflødiggør brug af konserveringsmidler, fordi den slår mikroorganismerne ihjel. Her henkogte pærer, ferskner og jordbær. “

 

Konserveringsmidler slår ikke kun skadelige mikroorganismer i maden ihjel, de dræber også gavnlige bakterier i mave-tarm-systemet, når vi spiser den konserverede mad.

Sådan lyder den samstemmende advarsel fra danske og udenlandske forskere i mavens bakterieflora.

De har længe peget på, at bakteriesammensætningen i tarmenes sarte økosystem spiller en langt større rolle for vores helbredstilstand, end vi har troet hidtil.

I dag ses tarmenes bakterieflora som en avanceret biokemisk fabrik, der er vital for et godt helbred. Grundstammen i bakteriefloraen får vi med fra vores mor ved fødslen, men den suppleres eller forarmes undervejs i livet.

Et internationalt studie med dansk deltagelse viser, at næsten hver 4. indbygger i Danmark og resten af den vestlige verden har 40 pct. færre bakterier og bakteriearter i tarmene, end de burde have, mens tilsvarende undersøgelser af oprindelige jæger- og samlerfolk viser, at deres tarmflora er fuldt intakt.

”Stærkt alarmerende”

De berørtes smalle bakteriestamme betyder, at de har et ”stærkt svækket immunforsvar” over for sygdomme, advarer forskerne bag opdagelsen, som i en artikel i det ansete videnskabstidsskrift Nature betegner udviklingen som ”stærkt alarmerende”.

Især antibiotika, sukker, junkfood og konserveringsmidler i maden er under anklage for at svække vores immunsystem og føre til livsstilssygdomme som fedme og type 2-diabetes og psykiske sygdomme som depression.

Næsten alt kan henkoges

Der heldigvis en nem vej til at reducere kroppens indtag af konserveringsmidler, nemlig mormors for længst glemte henkogningsteknik, der havde sin storhedstid, inden fryserens indtog i private husholdninger i 1960’erne.

Henkogning er ret beset hjemmelavet dåsemad på henkogningsglas.

Fordelen ved henkogning er, at bakterier i fødevaren udslettes og nye forhindres i at komme til, så maden kan gemmes helt uden brug af konserveringsmidler. Der er eksempler på henkogte fødevarer med mere end 50 år på bagen, som stadig er spiselige.

Alt, som findes på glas og dåse i supermarkedet, kan principielt henkoges – altså alt fra frugt og bær, krydderurter, svampe, grøntsager, kød, skaldyr og fisk i rå tilstand og til tilberedte fødevarer som paté, leverpostej, marmelade, saft, frugtgrød, saft, fond, supper, færdigretter, pesto og tomatsovs m.m.

Havefolk og sejlere

Fra midten af 1920’erne og frem til fryserens indtog i private husholdninger i 1960’erne var henkogning især populær på landet, hvor de fleste var selvforsynende med kød, frugt og grønt.

I dag benyttes henkogning fortrinsvis af folk med store køkkenhaver, selvforsynere og fritidssejlere og campister, der udnytter, at de med henkogning ikke behøver en fryser til at opbevare maden på længere ture.

Almindelige forbrugere kan også med fordel kaste sig over henkogning. Ikke kun for at undgå konserveringsmidler, men også for smagens, sundhedens og pengepungens skyld, for har du adgang til gratis eller billig frugt og bær, er der penge at spare. Hjemmesiden byhoest.dk viser, hvor du gratis kan sanke frugt og grønt m.v. tæt ved dig.

Udstyr

Det er nemmest at henkoge i en rigtig henkogningskedel, der er tilpas stor og udstyret med en termostat i toppen, men du kan også fint bruge en suppegryde eller ovnen:

Gryde: Læg en ren karklud i bunden af gryden til at stille glassene på og fyld efter med vand ca. ½ eller ¾ op ad henkogningsglasset.

Temperaturen kontrolleres ved at fylde et henkogningsglas med vand, stikke et termometer i og sætte det ved siden af de øvrige glas.

Ovn: Stil glassene tæt ved siden af hinanden i fad/bradepande med vand (vandbad) og sæt i ovnen.

Bemærk, at glassene ikke må røre hinanden under henkogning, men gerne stables oven på hinanden!

Desinficér glassene!

Det er vigtigt, at henkogningsglas og øvrige remedier er grundigt rengjorte og desinficerede inden start.

Desinficeringen klares ved at dyppe/skylle glasset – samt gummiring! – i alkohol, fx vodka.

Alternativt kan du fx dyppe glasset i 1 liter vand tilsat 2 spsk. atamon, og evt. vende det på hovedet til afdrypning i rent viskestykke.

Start med frugt og bær

Henkogning er både nemt og enkelt. Erfarne henkogere anbefaler dog nytilkomne at lægge ud med frugt og bær, fordi frugt og bær stiller færre krav til udstyr og håndtering end fx grøntsager, fisk og kød, der altid bør henkoges i trykkoger!

Her er tre opskrifter på henkogning af hhv. pærer, ferskner og brombær, der er nemme at gå til og sikrer et godt resultat hver gang:

Henkogte pærer

Pærer henkogt i sukkerlage var en populær dessert i mormors ungdom, hvor de søde frugter ofte blev toppet med råcreme og mandelsplinter.

 

Pærer er særdeles velegnede til henkogning, selv om de fleste formentlig kun kender smagen af henkogte pærer i sukkerlage fra dåseudgaven.

Mormors hjemmelavede med flødeskum eller råcreme toppet med mandelsplinter er langt bedre, og så tager de kun 35 minutter at lave fra start til slut!

Pærer kan henkoges hele eller halve og med og uden skræl.

Sorterne Gråpære, Louise Bonné, Grev Moltke, Bergamotte og Eyewood er særligt egnede til henkogning.

Bemærk, at pærer til henkogning bør være hårde, fejlfrie og lige knapt spisemodne.

Du skal beregne 1 kg pærer til et henkogningsglas á 1 liter. Dertil en sukkerlage bestående af 5 dl vand, 250 gr. sukker og 1 tsk. vaniljepulver/vaniljestang.

Sådan gør du:

  1. Sukkerlage: Kog vandet, opløs sukkeret heri og tilsæt vanilje.
  2. Vask og skræl pærerne, flæk dem på langs, fjern kernehuset med en teske og skyl under rindende vand.
  3. Læg løbende pærestykkerne i sukkerlagen (så bliver de ikke mørke!) og forkog i 5-10 min afhængig af pærernes hårdhed.
  4. Læg de forkogte pærestykker i glasset, giv sukkerlagen et opkog, skum af og hæld over pærerne til ca. 2-3 cm fra glassets kant.
  5. Tør kanten med alkohol-/atamonfugtet klud og luk glasset.
  6. Varm langsomt glasset op til 85 (100) grader og henkog derefter i 30 min. i gryde eller giv det 30 min. i vandbad i ovn ved 140 grader.
  7. Lad henkogningsglasset køle langsomt ned i gryden/ovnen (forbedrer smag og holdbarhed) et par timer, inden du tager det ud.
  8. Opbevar glasset i mørkt og køligt køkkenskab.

Henkogning af ferskner

Det kan varmt anbefales at henkoge ferskner i sukkerlage, hvis du har et ferskentræ eller løber ind i et godt tilbud hos den lokale grønthandler.

Ferskner, abrikoser og nektariner er perfekte til henkogning i sukkerlage, og var på mormors tid en yderst populær dessert med råcreme på toppen.

Ferskner til henkogning bør være spisemodne, ellers er det næsten umuligt at få stenene ud uden at ferskenen bliver smattet. Ferskner kan henkoges hele eller halve og med og uden skræl og sten.

Du skal beregne 1 kg ferskner til et henkogningsglas på 1 liter. Hertil sukkerlage bestående af 2 1/2 dl vand til 125 gr. sukker.

Sådan gør du:

  1. Sukkerlage: Kog vandet og opløs sukkeret heri. Skum af og lad lagen køle ned.
  2. De rengjorte ferskner – evt. skrællede, flækkede og udstenede – lægges tæt i henkogningsglasset.
  3. Hæld den afkølede sukkerlage over til ca. 2-3 cm fra glassets kant.
  4. Tør kanten med desinficerende klud og luk glasset.
  5. Varmt langsomt glasset op til 85 (100) grader og henkog derefter i 30 minutter i gryde eller 30 min. i vandbad i ovn ved 140 grader.
  6. Lad henkogningsglasset køle langsomt ned i gryden/ovnen (forbedrer smag og holdbarhed) et par timer, inden du tager det ud.
  7. Opbevar glasset i mørkt og køligt køkkenskab.

 

Henkogning af jordbær

Ved at henkoge jordbær og andre bær i små glas, kan man lave marmelade til 1-2 ugers forbrug året rundt uden at bekymre sig om mikrober og konserveringsmidler.

Jordbær og hindbær henkoges ikke i sukkerlage, men i deres egen saft tilsat sukker. Det kaldes ”saftning” og betyder blot, at jordbærrene drysses med sukker og stilles i køleskab 6-12 timer, inden de henkoges i egen saft med sukkervand.

Jordbær til henkogning bør være fejlfri og lige knap spisemodne.

Du skal beregne 1 kg jordbær til et henkogningsglas på 1 liter. Hertil 500 gr. sukker til ”saftning”.

 

Sådan gør du:

  1. Skyl jordbærrene i dørslag, læg i skål, drys sukkeret over og sæt til saftning.
  2. Rør forsigtigt i bærrene til sukkeret er opløst.
  3. Put bærrene i henkogningsglasset og fyld efter med saftningsvandet til max 2-3 cm fra glassets kant. Luk glasset.
  4. Varm langsomt glasset op til 85 (100) grader og henkog derefter i 35 min. i gryde eller 35 min i vandbad i ovn ved 140 grader.
  5. Lad henkogningsglasset køle langsomt ned i gryden/ovnen (forbedrer smag og holdbarhed) et par timer, inden du tager det ud.
  6. Opbevar glasset i mørkt og køligt køkkenskab.

Flere artikler

" Olsens Basisvarer handler om selvforsyning, og hvordan du selv kan lave de fleste af de basisfødevarer, du køber i supermarkedet bedre, sundere, billigere og mere klimavenligt hjemme i dit eget køkken.”

~

Copyright

Olsens Basisvarer 2019

Nødder bør altid udblødes

Nødder bør altid udblødes

Læg din superfood i blød, hvis din krop skal have maksimal gavn af nøddernes gode stoffer

” Fytinsyre i nødder forhindrer kroppen i at optage alle nøddens gode stoffer, men du kan heldigvis nemt sætte syren ud af spillet. 

Nødder og mandler betegnes ikke uden grund som superfood pga. et stort indhold af sunde fedtsyrer, fibre, proteiner, vitaminer, calcium og andre mineraler.

Ifølge en stor hollandsk undersøgelse med deltagelse af 120.000 mænd og kvinder, kan indtagelse af nødder fem gange om ugen reducere dødeligheden af hjertekarsygdomme med 29 pct., lungesygdomme med 24 pct. og kræftsygdomme med 11 pct.

Nødder mætter godt som mellemmåltid sammen med fx frugt, så de hjælper også med at spare på kalorierne.

Binder mineraler

Men der er også en bagside ved nødder (og frø og korn!). De indeholder store mængder fytinsyre, der binder calcium, zink, jern, magnesium, krom og mangan under fordøjelsen, så kroppen ikke kan optage dem. Især paranødder, mandler, hasselnødder og valnødder indeholder store mængder fytinsyre.

Det er fytinsyre som er årsag til, at vi ofte får mavepine eller føler os oppustede, når vi har spist mange nødder, frø og kerner.

Fytinsyren udvasker ikke de mineraler, som allerede er optaget i kroppen, men forhindrer kroppen i at optage mineraler fra fødevarer med fytinsyre. Men hvorfor overhovedet lade sig nøje, når man nemt og enkelt kan fjerne fytinsyren?

Sundere og bedre smag

Nødderne skal såmænd bare sættes til spiring eller lægges i blød natten over. Det fjerner det meste af fytinsyren og øger mængden af vitaminer, især B-vitaminer, som kroppen kan optage.

Det kræver en forklaring: Udover fytinsyre indeholder nødder et enzym kaldet fytase, der nedbryder fytinsyre. Fytase-enzymerne går i aktion, når nødder sættes til spiring eller i blød (og når fx en dej hæver).

Som en sidegevinst smager nødder bedre, når de er fri for fytinsyrens let bitre smag.

Sådan gør du:

  1. Hæld nødderne i en skål og fyld efter med tempereret vand og evt. ½ tsk. salt. Nødderne skal være helt dækket af vand.
  2. Dæk nødderne med et viskestykke og lad dem stå ved stuetemperatur natten over (12-15 timer). Skift gerne vandet tre-fire gange undervejs.
  3. Hæld vandet fra og skyl nødderne grundigt til vandet er klart.
  4. De udblødede nødder bør spises inden for 1-2 dage. Alternativt bør de tørres hurtigt, så mug ikke kan nå at udvikle sig under tørringen.

Høj varme ødelægger vitaminer og andre gode stoffer i nødderne, så det anbefales at tørre dem ved max 40 grader i dehydrator eller evt. varmluftsovn med lågen på klem! Den udmærkede hjemmeside www.veganeren.dk har oplistet tørre- og udblødningstider for diverse nødder, frø og kerner.

 

Undgå deforme nødder

Bemærk, at nogle nødder kan indeholde den kræftfremkaldende svampegift aflatoksin. Den kan ikke ses, men skimmelsvampen påvirker ofte nøddens smag og vækst, så smager nødden dårligt eller er den deform, bør du smide den ud.

Aflatoksin og andre svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning. Der er især risiko for aflatoksin i nødder fra tropiske og subtropiske lande så som paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder. Der er ingen risiko for aflatoksiner i nødder fra Danmark og andre nordligt beliggende lande.

Fødevarestyrelsen anbefaler at spise op til 30 gram usaltede nødder om dagen.

Flere artikler

" Olsens Basisvarer handler om selvforsyning, og hvordan du selv kan lave de fleste af de basisfødevarer, du køber i supermarkedet bedre, sundere, billigere og mere klimavenligt hjemme i dit eget køkken.”

~

Copyright

Olsens Basisvarer 2019

Lav perfekte amerikanske burgere

Lav perfekte amerikanske burgere

Mange nægter at lave burgere selv, fordi de ikke synes, resultatet står mål med indsatsen. Ved at gøre som de bedste, er du sikker på at få saftige og smagfulde burgere hver gang

” Det kræver kun få og enkle ændringer af dine hidtidige rutiner at lave lækre, saftige burgere. 

Har du også undret dig over, hvorfor hjemmelavede burgere sjældent er lige så lækre og saftige som dem, du køber i burgerrestauranterne?

Faktisk er det ikke så mærkeligt, for mange ting kan gå galt. I burgerens eget hjemland, USA, går burgermestrene da også nærmest videnskabeligt til værks i bestræbelserne på at udvikle dén bedste burger af alle.

Heldigvis deler de amerikanske mestre gerne ud af deres erfaringer, det samme gør Danmarks fremmeste burgermager, Klaus Wittrup fra Gasoline Grill i København.

Olsens Basisvarer har testet anbefalingerne, og tør godt stå inde for, at de holder. Burgerne smager perfekt, og mindst lige så godt som på de bedste burgerrestauranter.

Første råd fra eksperterne lyder, at burgere skal være simple og med få, men gode ingredienser, så man kan smage de enkelte råvarer, og at burgeren skal kunne spises med én hånd.

Kødet

Anvend altid friskhakket oksefars med et fedtindhold på minimum 18 pct. – husk, at smagen ligger i fedtet, at fedt er forudsætningen for en saftig bøf, og at en stor del af fedtet alligevel forsvinder under stegningen!

Har du en kødhakker, så hak selv kødet, ellers gå til slagteren og bed ham om at hakke en god oksefars på stedet – vakuumpakket eller frossen fars duer ikke!

Stort set alle dele af oksen anvendes til oksefars, slagterier bruger især bov (ca. 14 pct. fedt), klump (ca. 5 pct. fedt) og tykkam (ca. 15 pct. fedt) fra den billigere forende. Oksebryst/tværreb (ca. 28 pct. fedt) er også populært i oksefars pga. smag og pris.

Skal smagen helt op at ringe, så bland evt. farsen af oksebryst med bedre udskæringer, fx oksemøbrad eller ribeye, i forholdet 50/50! Se evt. illustreret tegning af okseudskæringer og fedtprocenter på madkundskabsforum.dk.

Inden hakning skæres sener, grove hinder og overflødigt fedt væk. Kniber det med at nå et fedtindhold på min. 18 pct., så steg evt. fraskæringerne ved svag varme, så fedtet smelter. Nedkøl fedtet en smule og bland det langsomt med kødet under hakningen. Svinespæk og/eller bacon kan evt. også bruges til at øge fedtprocenten.

Vær opmærksom på, at du aldrig kan få en god burger ud af vakuumpakket eller frosset oksefars!

 

Vej det hakkede kød af til bøffer og form dem forsigtigt runde – undgå at presse kødet for hårdt sammen, det gør bøfferne tørre! Kødet skal kun lige klemmes, så det ikke falder fra hinanden!

Pres forsigtigt de runde kødklumper flade i burgerpresse, eller placer dem mellem to stykker vokspapir og pres forsigtigt med håndfladen eller bunden af en stegepande.

Pres en dyb bule midt i bøfferne med tommelfingeren, så buler de ikke op på midten under stegning, men forbliver flade!

Burgerbøffer må max veje 150 gr. pr. styk, hvis de skal steges optimalt. Hos de fleste burgerrestauranter vejer bøfferne da også kun omkring 110 gr.

 

Vent med at krydre til panden er klar, og brug kun salt og peber. Steg på steghed grill eller i smør på pande ved høj varme, så bøfferne får brun stegeskorpe.

Steger du på pande, så læg de første to bøffer på panden, når smørret er bruset af, og vent et øjeblik med evt. at lægge flere på, til panden igen er kommet op i temperatur.

Vend ikke alle bøffer på én gang, det øger risikoen for, at du sænker pandens temperatur, så bøfferne koger i stedet for at stege. Sker det, får du ingen stegeskorpe, men koger i stedet kødsaften ud.

Bøfferne bør være lidt røde inden i. Det sikrer du ved at trykke med en finger midt på bøfferne. Trykket skal fjedre og føles spændstigt på samme måde, som når du trykker på oversiden af din knyttede hånd på det bløde punkt mellem tommel- og pegefinger.

Vend kun bøfferne én gang på grillen/panden.

Hvis bøfferne bliver for store, er det svært at få dem stegt ordentligt, uden at de brænder på. Lav derfor bøffer á 100-150 gr. pr. styk.

Bemærk: Tryk ikke bøfferne flade med paletten under stegningen – de bliver ikke hurtigere færdige, i stedet presser du kødsaft ud, så bøfferne bliver tørre!

Brødet

Burgerboller skal være bløde, søde, svampede og luftige, så flute, sesam-burgerboller, ciabatta- og foccaciabrød og lignende er yt. Brug brioche burgerboller eller the-boller. Bag dem selv eller køb dem hos bageren.

  1. Skær bollerne over og sæt dem i forvarmet ovn ved 200 grader i max. 2-3 minutter. De skal kun lige være lune, ikke udtørres af varmen!
  2. Alternativt kan du stege de overskårne boller let gyldne i lidt smør på en ren pande.

Vent med at lægge bøfferne på panden til smørret er bruset af, og vend dem kun én gang. Bollerne kan enten varmes i ovnen eller steges let gyldne i lidt smør på en ren pande.

 

Løg

Brug hvide salatløg eller rødløg, gerne syltede. Almindelige løg duer ikke.

Ost

Cheddarost er perfekt til osteburgere, gerne lagret i min. 6 måneder.

Osteskiverne kan fx varmes på en af disse tre måder:

  1. Læg osteskiven oven på bøfferne, når de er vendt.
  2. Læg osteskiven på bollens overside, når den sættes i ovnen.
  3. Lav burgeren helt færdig med bøf, ost m.v. og pak den ind i vokspapir/alufolie i 60 sekunder. Så smelter osten, uden at brødet når at blive blødt.

Osten smelter perfekt, hvis du pakker den færdige burger i vokspapir/alufolie, og lader den stå indpakket i max 60 sekunder, så brødet ikke når at blive blødt.

 

Syltede agurker

Brug syltede agurker eller pickles. Rå agurker duer ikke.

Salat

Icebergsalat er med sin sprødhed og milde smag som skabt til amerikanske burgere.

Mayonnaise

Det tager kun få minutter at lave mayonnaise, men kniber det med tiden, kan Hellmanns mayonnaise fint gå an. Thousand Island dressing er også velegnet.

Evt. andet tilbehør

Det er naturligvis op til den enkelte, hvad man foretrækker af tilbehør til sin burger, men husk, at burgeren aldrig bør være mere end max. tre fingre høj, ellers bliver den svært at gabe over!

Velbekomme!

Flere artikler

" Olsens Basisvarer handler om selvforsyning, og hvordan du selv kan lave de fleste af de basisfødevarer, du køber i supermarkedet bedre, sundere, billigere og mere klimavenligt hjemme i dit eget køkken.”

~

Copyright

Olsens Basisvarer 2019

Kend din A-B-C om muggen mad

Kend din A-B-C om muggen mad

Enkelte mug-angrebne fødevarer kan spises, andre ikke. Se hvilke fødevarer du kan spise trods mug, og hvilke du altid bør smide ud

”  Mug er en skimmelsvamp, der producerer kræftfremkaldende svampegifte. 

De fleste har lært hjemme og i skolens husholdningstimer, at mug er farligt, og at fødevarer angrebet af mug altid bør smides ud.

Derfor smider vi pr. refleks mug-angrebne fødevarer ud, uden at tænke nærmere over, om det strengt taget er nødvendigt, og det er det faktisk ikke altid.

Mug er en skimmelsvamp, der producerer den kræftfremkaldende svampegift mykotoksin. Giften forsvinder ikke ved tilberedning, og kan brede sig langt ind i den angrebne fødevare. Giften kan ikke ses med det blotte øje, så det er ikke nok at skære muggen væk.

Skimmelsvamp skal have fugt eller vand for at vokse, hvorimod den har svært ved at vokse på tørre og faste fødevarer. Angreb af skimmelsvamp skyldes oftest overskredet salgsdato eller forkert opbevaring.

Agurker og vindruer

Stærkt vandholdig frugt og grønt som eks. agurker og vindruer bør altid smides ud, hvis de viser tegn på mug.

Korrekt opbevaring: Frugt og grønt kræver luft, men har ikke godt af kondensvand, der skaber gode vækstvilkår for skimmelsvamp, så pak altid frugt og grønt i poser med huller, så de kan ånde.

Kål og gulerødder

Er mindre vandholdige, og man kan derfor nøjes med at skære mug-angrebne dele væk og spise resten. Det er bakterier og ikke mug, der gør gulerødder hvide og slimede. Slimen er ikke farlig, og kan blot skæres væk.

Er guleroden sort eller med grålige pletter, kan det være skimmelsvamp, men næppe en type, som danner giftstoffer, selv om den giver guleroden en metallisk smag.

Korrekt opbevaring: Frugt og grønt kræver luft, men har ikke godt af kondensvand, der skaber gode vækstvilkår for skimmelsvamp, så pak altid frugt og grønt i poser med huller, så de kan ånde.

Brød

Grønne pletter på brød er skimmelsvamp, og brødet bør kasseres, da svampen med stor sandsynlighed har spredt sig dybt ind i brødet.

Korrekt opbevaring: Opbevar i papirpose eller plastpose med huller. Det reducerer luftfugtigheden og forringer dermed skimmelsvampes vækstmuligheder.

Æbler og pærer

Kan indeholde svampegiften patulin, og bør smides ud, hvis der er tegn på råd ved kernehuset.

Korrekt opbevaring: Æbler, pærer og lignende frugttyper holder sig bedst, hvis de opbevares i køleskab. Frugter og grøntsager bør opbevares separat, da nogle frugter indeholder store mængder ethylen, der kan gøre grøntsager bløde og misfarvede.

Større mængder æbler og pærer fra haven bør opbevares køligt og fugtigt et sted med god luftcirkulation, fx en kartoffelkælder eller en overdækket terrasse. Læg frugterne i ét lag med stilken opad i flade kasser, der kan stables oven på hinanden. Kasserne bør være hævet lidt over jorden.

Marmelade

Mugpletter i marmelade er skimmelsvamp, som kan have spredt usynlig svampegift på kryds og tværs i marmeladen. Smid alt ud.

Korrekt opbevaring: Marmelade tilsat konserveringsmidler kan holde sig i op til et år eller mere, hvis den opbevares mørkt og køligt. Marmelade uden konserveringsmidler har kort holdbarhed og bør opbevares i køleskab. Brug altid rene skeer, når du tager fra glasset!

Nødder

Deforme nødder og nødder med underlig smag er med stor sandsynlighed angrebet af den kræftfremkaldende skimmelsvamp aflatoksin, og bør derfor altid kasseres.

Der er især risiko for aflatoksin i nødder fra tropiske og subtropiske lande, og man bør derfor være særligt opmærksom i forhold til paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder. Der er ingen risiko for aflatoksiner i nødder fra Danmark og andre nordligt beliggende lande.

Korrekt opbevaring: Nødder uden skal bør opbevares i lufttæt beholder, så luftfugtigheden holdes så lav som muligt. Nødder uden skal, som skal gemmes længe, bør opbevares i lufttæt beholder/pose i fryseren.

Nødder med skal bør efter tørring opbevares tørt og køligt i et net eller lignende. Er der for varmt, vil nødderne skrumpe ind og blive kedelige. Et køligt værelse/kælderrum er fortrinligt til opbevaring.

Mælkeprodukter

Mug i bløde og flydende mælkeprodukter, fx fløde, smøreost og smør, bør altid smides ud.

Derimod kan man nøjes med at skære mug af eksempelvis hårde oste og spise resten. Man kan yderligere soignere osten, som det hedder i fagsprog, ved nænsomt at vaske den med en ren, fugtig klud dyppet i en svag saltopløsning.

Korrekt opbevaring: Bløde og flydende mælkeprodukter bør opbevares i deres emballage i køleskab.

Mange ødelægger deres oste ved at opbevare dem i plastposer, plastfilm og alufolie. Oste er levende organismer, så det er vigtigt, at de kan ånde og holde på fugten under opbevaring, så de ikke tørrer ud. Sæt osten i osteklokke eller pak den løst i vokspapir og læg den i plastboks/hørpose i køleskabets grøntsagsskuffe, hvor temperaturen er en anelse højere end i den øverste del af køleskabet.

Kød

Mug i kød og charcuterivarer har med stor sandsynlighed spredt sig på kryds og tværs under overfladen, og bør derfor altid smides ud.

Korrekt opbevaring: Kød og charcuterivarer bør altid opbevares i køleskab for at forhindre mug og andre mikroorganismer i at formere sig.

Flere artikler

" Olsens Basisvarer handler om selvforsyning, og hvordan du selv kan lave de fleste af de basisfødevarer, du køber i supermarkedet bedre, sundere, billigere og mere klimavenligt hjemme i dit eget køkken.”

~

Copyright

Olsens Basisvarer 2019